Tesamorelin mod mavefedt: dybt fedt faldt omkring 15 % i forsøg

Af David Beckwith

Evidenstjek, 5. oktober 2026. Opdateret 21. oktober 2026.

Påstanden: »Tesamorelin, et FDA-godkendt peptid, får det dybe fedt omkring organerne til at skrumpe med omkring 15 %.«

Vores vurdering: Lovende. Det får faktisk det dybe fedt omkring organerne til at skrumpe, i gode forsøg. Men næsten al den evidens er fra mennesker med hiv, det er ikke et slankemiddel, og det virker kun, så længe du bliver ved med at tage det.

Sam er 35. Han løber to gange om ugen, og hans arme og ben er slanke, men bæltet sidder to huller længere ude end som 25-årig. En wellnessklinik i nærheden har tesamorelin på menuen: »det FDA-godkendte peptid mod genstridigt mavefedt«.

Ville det gøre hans mave flad, og ville den blive ved med at være det?

Svaret betyder noget, fordi tesamorelin er det bedst testede af væksthormonpeptiderne i vores peptidguide. Hvis noget i den gruppe er pengene værd, burde det være det her.

Hvor påstanden kommer fra

Tesamorelin er en kopi af det signal, din hjerne sender for at få kroppen til at frigive sit eget væksthormon. FDA godkendte det i 2010 som Egrifta, en daglig indsprøjtning under huden, til én gruppe: voksne med hiv, hvis medicin havde givet dem en hård, opsvulmet mave. En nyere udgave, Egrifta WR, blev godkendt i marts 2025 [5].

Så flyttede det ud på klinikkerne. Andrew Huberman omtalte det i en episode om peptider fra april 2024, i et afsnit om lægemidler, der hæver væksthormon [15]. Klinikker sælger det nu til folk uden hiv mod mavefedt og for muskler, søvn og et skarpere hoved. Godkendelsen er ægte. Spørgsmålet er, hvor langt den rækker.

Det får det fedt til at skrumpe, du ikke kan klemme

Der er to slags mavefedt. Det ene sidder under huden, hvor du kan klemme det. Det andet ligger pakket dybt omkring leveren og tarmene. Det dybe er det, der hænger sammen med hjertesygdom og diabetes.

Tesamorelin virker på det dybe. I det første store forsøg blev 412 personer med hiv tilfældigt fordelt til en daglig indsprøjtning eller placebo i 26 uger. Det dybe mavefedt faldt 15,2 % på lægemidlet og steg 5,0 % på placebo [1]. Et andet forsøg med 404 personer fandt samme retning [4]. Samlet omfattede de to forsøg 806 personer, og lægemidlet skar det dybe fedt ned med 15,4 % mere end placebo [2]. Producenten, Theratechnologies, kørte begge.

Det fedt, du kan klemme, ændrede sig ikke [2].

Vægten rørte sig ikke

Her er den første overraskelse. FDA's indlægsseddel siger, at tesamorelin »ikke er indiceret til vægttab, da det har en vægtneutral effekt« [5]. Folk tabte dybt fedt og vejede det samme.

Hvor blev vægten af? Den gik til fedtfri masse, som steg omkring 1,2 til 1,3 kilo (2,6 til 2,9 pund) på lægemidlet [5]. Det lyder som muskler. Men fedtfri masse på en kropsscanning tæller også vand, og væksthormon får kroppen til at holde på vand. Hævelser og ledsmerter står på indlægssedlen som bivirkninger af den grund [5].

Én analyse kiggede faktisk på selve musklerne. Hos personer fra de to forsøg, hvis mavefedt havde reageret, var musklerne i overkroppen en smule større og mindre fedtholdige på scanninger [12]. Ingen målte, om de var stærkere. Intet offentliggjort forsøg har testet tesamorelin for styrke.

Taljen skrumpede altså lidt. Efter et år på lægemidlet var den 3,4 cm (1,3 tommer) mindre [2]. En reel ændring, og en beskeden en.

Hvad der skete, da folk stoppede

Efter 26 uger gjorde det første forsøg noget nyttigt. Det tog nogle af dem på tesamorelin og skiftede dem til placebo uden at fortælle dem det [3].

Dem, der blev på lægemidlet, holdt deres tab: det dybe fedt var omkring 18 % lavere efter et år. Hos dem, der blev skiftet, kom det igen. Det andet forsøg så det samme, og forfatterne skrev, at gevinsterne »hurtigt gik tabt« [4]. Det første forsøgs forfattere sagde det ligeud: virkningerne »varer ikke ud over behandlingens varighed« [3].

Det er pointen. Tesamorelin nulstiller ikke din mave. Det holder fedtet nede, så længe du sprøjter dig hver dag, og inden for et halvt år efter stop er du tilbage, hvor du startede.

Uden for hiv bliver evidensen tynd

Sam har ikke hiv. Hvad findes der for ham?

Ét forsøg. Forskere finansieret af de amerikanske National Institutes of Health gav tesamorelin eller placebo til 60 voksne med fedme omkring maven og lavt væksthormon i 12 måneder. Det dybe fedt faldt 16 cm² på lægemidlet og steg 19 cm² på placebo, triglyceriderne faldt, og blodsukkeret ændrede sig ikke [6]. Det er et godt lille forsøg. Ingen har gentaget det.

Der er to andre fund i mennesker, der er værd at kende. Hos personer med hiv og fedtlever fandt et randomiseret forsøg med 61 personer, at 35 % på tesamorelin fik leverfedtet ned under normalgrænsen på et år, mod 4 % på placebo [8]. Et tidligere forsøg med 50 personer pegede samme vej [7].

Påstanden om hjernen er svagere. Et randomiseret forsøg med 152 voksne på 55 til 87 år fandt bedre resultater i test af planlægning og opmærksomhed efter 20 uger [9]. Men to senere forsøg bakkede det ikke op: ét med 73 personer med hiv fandt ingen forskel i tænkeevne efter seks måneder [10], og et pilotstudie med 22 personer fandt ingen ændring i tænkeevne, søvn, træthed eller fysisk præstation efter 10 uger [11].

Så tilbage til Sams bælte. Lægemidlet ville sandsynligvis få hans dybe mavefedt til at skrumpe noget, mens han tog det. Evidensen for det hos en som ham er ét forsøg med 60 personer. Han ville ikke veje mindre, ingen ved, om han ville blive stærkere, og fedtet ville komme igen, når han stoppede.

Vores vurdering

Argumentet for den anden side: dybt mavefedt er den farlige slags, og få ting får det til at skrumpe uden også at tage af musklerne. En analyse fra 2026, der samlede fem randomiserede forsøg, bekræftede mindre dybt fedt, mindre leverfedt og mere fedtfri masse [14]. Hvis et længere forsøg viste færre blodpropper i hjertet, ville vurderingen stige. Det har intet gjort. Indlægssedlen siger, at hjertesikkerheden på lang sigt »ikke er fastslået« [5].

Hvad det betyder for dig

Har du hiv og en hård mave af din medicin, er det præcis det, lægemidlet er godkendt til. Spørg din hivlæge om det.

Har du ikke hiv, så vid, hvad du ville købe: en daglig indsprøjtning, så længe du vil have virkningen, bakket op af ét forsøg med 60 personer. Dybt mavefedt reagerer også på ting med langt mere evidens. Motion og et moderat vægttab får det til at skrumpe, og det gør GLP-1-lægemidlerne også, med forsøg i titusinder af mennesker. Se vores tjek af GLP-1-pillerne og retatrutid.

Vil du stadig prøve det, er der tre punkter fra indlægssedlen, der er værd at tage op med en læge først [5]:

• Blodsukker. I hivforsøgene kom 5 % af dem på lægemidlet over grænsen for diabetes i en blodprøve, mod 1 % på placebo. Forsøg med mennesker uden hiv [6] og med 53 personer, der allerede havde type 2-diabetes [13], så ikke blodsukkeret blive værre, men de var små.
• Kræft. Lægemidlet hæver IGF-1, et vækstsignal, over normalområdet hos mange. Det er ikke til nogen med aktiv kræft, og indlægssedlen siger, at virkningen af at holde IGF-1 højt i årevis er ukendt.
• Produktet. Forsøgene testede Egrifta, et receptpligtigt lægemiddel. Spørg klinikken præcis, hvad der er i hætteglasset, og hvor det er fremstillet.

Og er musklerne målet, så løft vægte. Se hvor meget protein du har brug for.

Hvad sker der nu

Spørgsmålet om styrke kan endelig få et svar. Et randomiseret forsøg ved navn TRIUMPH giver tesamorelin eller placebo, oven i et træningsprogram, til 100 voksne på 50 til 80 år med hiv, som er skrøbelige eller tæt på. Det vil måle fysisk funktion og muskler, og de vigtigste resultater er sat til 2028 [16]. Intet stort forsøg med mennesker uden hiv er registreret.

Dette er det første af vores tjek, ét ad gangen, af peptiderne i vores guide til de bedste peptider. Det næste er CJC-1295, som sælges til at gøre det samme med langt mindre evidens. Relateret: peptider: GLP-1, BPC-157 og epitalon, at bevare musklerne på GLP-1-lægemidler.

Kilder