Tarmbakterier fra en donor kurerede 81 % af en genstridig tarminfektion

Af David Beckwith

Evidenstjek, 12. oktober 2026. Opdateret 31. oktober 2026.

Påstanden: »En transplantation af et raskt menneskes tarmbakterier kurerer en tarminfektion, der bliver ved med at komme igen efter antibiotika.«

Vores vurdering: Solid. I et randomiseret forsøg kurerede tarmbakterier fra en donor 81 % af patienterne med tilbagevendende C. difficile mod 31 % på det almindelige antibiotikum. To produkter lavet af tarmbakterier er nu godkendt af FDA. Beviset gælder denne ene infektion; de andre påstande om tarmen er rangeret længere nede.

Leo er 26, og hans feed siger, at bakterierne i hans tarm styrer hans humør, hans søvn, hans trang og hans vægt. Der ligger et testkit til afføring i hans indkøbskurv og et probiotikum ved siden af.

Har det nogensinde kureret noget at ændre et menneskes tarmbakterier?

Ja, og i ét tilfælde virkede det så godt, at forsøget blev stoppet før tid. I 2013 gav hollandske læger tarmbakterier fra en rask donor til 16 personer med en tarminfektion, der blev ved med at komme igen, og 13 af dem (81 %) blev kureret. Det almindelige antibiotikum kurerede 4 af 13 (31 %) [8].

Det resultat er nu et godkendt lægemiddel. Det er også det bedste bevis, vi har, for at bakterierne i din tarm kan afgøre, om du er syg eller rask.

Hvor påstanden kommer fra

C. difficile er en bakterie, der giver svær diarré. Den får ofte fat, når antibiotika mod noget andet har ryddet tarmens normale bakterier væk. I 2017 var der anslået 223.900 tilfælde blandt indlagte patienter i USA og 12.800 dødsfald [48].

Den almindelige behandling er endnu et antibiotikum. Det slår C. difficile ihjel, men det gør intet for at bringe de normale bakterier tilbage, så infektionen kan vende tilbage, når medicinen stopper. I ét forsøg kom den igen inden for 8 uger hos 40 % af dem, der kun fik antibiotika [9].

Så lægerne prøvede det modsatte: at sætte de manglende bakterier tilbage med afføring fra et raskt menneske.

Den bredere idé, at tarmbakterier former langt mere end fordøjelsen, nåede de fleste gennem podcasts. I februar 2022 sagde Andrew Huberman til sine lyttere, at det at »skabe det rette miljø, så tarmbakterierne kan trives, virkelig forbedrer humør og velvære« [6]. En uge senere sagde han sammen med Stanford-mikrobiologen Justin Sonnenburg, at disse mikrober »kan være enormt gavnlige for vores helbred, altså vores hormonelle helbred, vores hjernes helbred og vores immunforsvar« [7]. Han var ærlig om begrænsningerne: i samme sætning som påstanden om humøret sagde han, at studierne »mest er udført i dyremodeller, typisk mus« [6].

Donorbakterier kurerede 81 % af patienterne: Solid

Det hollandske forsøg fordelte ved lodtrækning 42 personer med tilbagevendende C. difficile i tre grupper. Den ene gruppe fik afføring fra en rask donor, ført gennem en slange ned i den øverste del af tyndtarmen. De to andre fik det almindelige antibiotikum, vancomycin, med eller uden tarmskylning [8].

Efter én infusion var 13 af 16 patienter (81 %) kureret. De tre, der ikke var, fik en ny infusion fra en anden donor, og to af dem blev kureret. Det giver 15 af 16 (94 %).

Vancomycin alene kurerede 4 af 13 (31 %), og vancomycin med tarmskylning kurerede 3 af 13 (23 %). Forsøget blev stoppet efter et tidligt kig på resultaterne [8].

Bivirkningerne var let diarré og mavekramper på infusionsdagen. Bagefter var patienternes tarmbakterier lige så varierede som donorernes [8].

Det er nu et godkendt lægemiddel: Solid

En slange og en frisk donor er svære at tilbyde alle, så firmaer gjorde idéen til produkter.

I november 2022 godkendte FDA det første, en enkelt dosis donorbakterier givet i endetarmen. I en analyse af dets to placebokontrollerede forsøg holdt anslået 70,6 % sig fri for infektionen i 8 uger mod 57,5 % på placebo [49].

Så kom en kapsel. I et forsøg med 182 personer sænkede rensede tarmbakterier taget gennem munden andelen, hvor infektionen kom igen, fra 40 % til 12 % [9]. I april 2023 godkendte FDA den som det første tarmbakterieprodukt, der tages gennem munden [10]. Det forsøg var betalt af producenten.

Det fortæller noget vigtigt. Et manglende samfund af bakterier kan gøre dig meget syg, og at sætte det tilbage kan gøre dig rask.

Det næste: at hjælpe kræftmedicin med at virke: Lovende

Dette er den mest håbefulde front. Immunmedicin mod kræft virker hos nogle patienter og ikke hos andre, og tarmbakterier ser ud til at være en del af forklaringen.

I tre små studier uden sammenligningsgruppe fik 45 personer med fremskreden modermærkekræft (melanom) donorbakterier sammen med immunmedicin, og 22 af dem reagerede, også nogle, hvis kræft var holdt op med at reagere før [42, 43, 44]. Så kom en fair test i 2026. Italienske forskere fordelte ved lodtrækning 45 personer med nyrekræft til donorbakterier eller placebo oven i den almindelige medicin. Kræften blev holdt i skak i en midterværdi på 24,0 måneder med donorbakterier mod 9,0 måneder med placebo [45]. Forsøgets vigtigste målestok, andelen af patienter, hvis kræft ikke var vokset efter et år, var 70 % mod 41 %, hvilket lige akkurat ikke nåede grænsen for at udelukke tilfældigheder.

Det, du selv kan gøre: fermenteret mad sænker betændelse: Lovende

Du behøver ikke en donor for at ændre dine tarmbakterier. Mad omformer dem på få uger, og én slags mad skilte sig ud i det bedste forsøg indtil nu.

Forskere på Stanford satte 36 raske voksne til at spise enten mere fermenteret mad eller flere kostfibre i 10 uger [11]. Gruppen med fermenteret mad gik fra 0,4 portioner om dagen til 6,3. Variationen i deres tarmbakterier steg støt, og 19 af 93 betændelsesmarkører i blodet faldt, blandt dem en, der hedder IL-6, som stiger ved langvarig betændelse.

Fibergruppen fordoblede sine fibre, fra 21,5 g til 45,1 g om dagen. Variationen i deres bakterier ændrede sig ikke på 10 uger, selv om deres bakterier lavede flere enzymer, der nedbryder fibre.

Det gør ikke fibre til en fiasko. I en gennemgang i Lancet af 185 langvarige studier havde de, der spiste flest fibre, 15 % til 30 % lavere dødelighed, med den største gevinst ved 25 g til 29 g om dagen [12]. Ingen målte tarmbakterier i de studier, så vi kan ikke sige, at bakterierne er grunden.

Det går også den anden vej: dine bakterier afgør, hvad du får ud af maden. Granatæbler og valnødder indeholder intet urolithin A, et stof, der sælges for muskler og hjerte. Tarmbakterier laver det af de fødevarer, og omkring 1 ud af 10 laver slet ikke noget [46]. Da 100 voksne drak granatæblejuice, havde kun omkring 40 % et betydeligt niveau i blodet dagen efter [47]. Vores evidenstjek af urolithin A har resten.

Stanford-forsøget havde begrænsninger. Det var lille, det havde ingen gruppe, der spiste som normalt, og det resultat, det var lavet til at teste, en samlet immunscore, ændrede sig ikke i nogen af grupperne. Faldet i betændelsesmarkører var et sekundært resultat [11]. Tallene for fibre kommer mest fra studier, der følger, hvad folk i forvejen spiser, plus 58 forsøg med 4.635 voksne, der målte ting som vægt og kolesterol [12].

Antibiotika sætter spor. Tolv raske mænd tog tre kraftige antibiotika i 4 dage. Deres tarmbakterier var for det meste tilbage inden for 1,5 måned, men 9 almindelige arter manglede stadig hos de fleste efter 180 dage [13]. I et lille israelsk studie med raske frivillige forsinkede et probiotikum efter antibiotika, at folks egne bakterier vendte tilbage, sammenlignet med ingenting; der blev ikke målt noget helbredsudfald [14]. Tag antibiotika, når du har brug for det. Dette er en grund til ikke at tage det, når du ikke har.

Afføringstest til hjemmebrug er ikke klar. Forskere ved det amerikanske standardiseringsinstitut NIST blandede en afføringsprøve, til den var ensartet, og sendte den til syv testfirmaer, tre kit hver. Rapporterne nævnte alt fra 34 til 906 slags bakterier, og kun 3 slags optrådte i alle rapporter. Ét firma kaldte den samme prøve sund to gange og usund én gang. Tre af de syv sagde, at C. difficile var til stede, og fire sagde, at den ikke var [15]. Et panel på 69 eksperter fra 18 lande konkluderede, at der er »utilstrækkelig evidens til bredt at anbefale rutinemæssig brug af mikrobiomtest i klinisk praksis« [16].

Begrænsningerne: én infektion, og kun screenede donorer

Beviset gælder én infektion. Begge godkendte produkter er til voksne, hvis C. difficile allerede er kommet igen, for at stoppe næste omgang efter antibiotika [10, 49].

Det første forsøg var lille, 42 personer, og alle i det vidste, hvilken behandling de fik [8]. Kapselforsøget var betalt af producenten [9]. Det første godkendte produkt havde en mindre fordel, 70,6 % mod 57,5 % [49].

Donorafføring kan bære skade lige så vel som hjælp. I 2019 fik to personer med svagt immunforsvar en resistent E. coli-infektion fra transplantationer lavet af den samme donors afføring, som ikke var testet for den. Den ene af dem døde [50]. Derefter krævede FDA, at donorafføring testes for den slags bakterier, og de godkendte produkter kommer fra screenede donorer. Alligevel siger FDA, at et produkt lavet af menneskeafføring kan indebære en risiko for at overføre en infektion [49].

Derfor er en transplantation noget, en læge udfører, aldrig noget, man prøver derhjemme.

Sådan rangerer de andre påstande om tarmen

En kur mod én infektion beviser ikke resten af det, Leos feed siger. Her er ti påstande om tarmen, rangeret efter hvor god evidensen i mennesker er, bedst først.

De tre første er gennemgået ovenfor. Resten følger her.

Dyreforsøgene bag dem er ægte og slående. Mus opvokset helt uden bakterier, som derefter fik tarmbakterier fra en overvægtig enægget tvilling, tog mere fedt på end mus, der fik bakterier fra den slanke tvilling [32]. Spørgsmålet for hver påstand er, om det samme sker i mennesker.

Humør: Lovende

Humøret har flest forsøg, og de hælder mod det positive. En gennemgang fra 2025 samlede 72 randomiserede forsøg med probiotika og lignende tilskud. Depressionsscorerne faldt moderat sammenlignet med placebo, men forfatterne advarede om »stor heterogenitet og begrænset metodisk kvalitet«, altså at forsøgene var uenige med hinanden, og at mange var svage [17].

De enkelte forsøg peger i begge retninger. I London fik 49 personer på antidepressiv medicin et probiotikum eller placebo oveni i 8 uger; probiotikagruppen endte med lavere depressionsscorer, 8,83 mod 11,09, i et pilotstudie [18]. Et svensk forsøg med 75 personer fandt ingen effekt på noget mål [19]. I et kinesisk forsøg fra 2026 fik 60 personer med depression kapsler med tarmbakterier fra en donor eller placebo oven i deres sædvanlige medicin. Efter 2 uger havde 30 % i transplantationsgruppen reageret mod 6,7 %. Efter 8 uger var 43,3 % uden symptomer mod 26,7 %, en forskel, der kunne skyldes tilfældigheder, så forsøget nåede ikke sit hovedmål. Kapselproducenten var med til at betale det [20]. Bag alt dette ligger et belgisk studie med 1.054 personer, hvor to grupper af tarmbakterier var sjældnere hos folk med depression [21]. Det viser en sammenhæng, ikke hvad der kom først.

Søvn: Svag

En gennemgang af 14 forsøg fandt, at folk på probiotika vurderede deres søvn 0,78 point bedre på et spørgeskema med 21 point. Søvn målt med apparater ændrede sig ikke [22].

Energi: Svag

Folk med kronisk træthedssyndrom (106 patienter mod 91 raske) havde mindre af en bakterie, der laver butyrat, et brændstof for tarmens slimhinde [23]. Men et transplantationsforsøg med 11 patienter »lindrede ikke symptomerne« [24]. De bedste nyheder kommer fra Hongkong: 463 personer med long covid tog en blanding af bakterier og fibre eller placebo i 6 måneder, og chancen for, at trætheden lettede, var omkring dobbelt så stor med blandingen [25]. Et forsøg i én sygdom skal gentages. Det berømte studie om »maratonløberbakterien« fandt en mikrobe hos 15 løbere, men præstationstesten blev lavet på 32 mus, som løb 13 % længere [26].

Hormoner: Svag

Blandt 51 personer havde de med større variation i tarmbakterierne højere østrogenniveauer, hvis de var mænd eller kvinder efter overgangsalderen. Hos yngre kvinder var der ingen sammenhæng [27]. En samlet analyse af 46 forsøg med 3.516 personer fandt, at probiotika sænkede stresshormonet kortisol en smule, og vurderede sikkerheden som lav [28]. For testosteron findes der kun studier, der observerer sammenhænge.

Trang: Ikke bevist

Idéen om, at bakterier styrer, hvad du har lyst til at spise, startede som en teoretisk artikel fra 2014 uden data [29]. Mus, der fik forskellige sæt tarmbakterier, valgte faktisk forskellig mad [30]. Intet forsøg i mennesker har ændret tarmbakterierne og målt trang. Det nærmeste testede et stof, som bakterier laver af fibre: 60 overvægtige voksne, der tog 10 g om dagen i 24 uger, tog mindre på [31].

Vægttab fra en transplantation: Afkræftet

Tre randomiserede forsøg gav personer med svær overvægt tarmbakterier fra slanke donorer: 22 voksne, 24 voksne og 87 teenagere [33, 34, 35]. Ingen tabte sig. En samlet analyse af 9 forsøg med 303 personer fandt heller ingen forskel i vægt [36]. Én nyere idé ser bedre ud. I et forsøg fra 2026 med 90 voksne, der lige havde været på kur, sænkede en daglig varmebehandlet bakterie ved navn Akkermansia vægtøgningen over 24 uger til 1,2 kg (2,6 pund) mod 3,2 kg (7,1 pund) på placebo [37].

Blodsukker: Svag

I to små hollandske forsøg med mænd forbedrede bakterier fra slanke donorer kroppens respons på insulin efter 6 uger, og i det største, med 38 mænd, var effekten væk efter 18 uger [38, 39]. Akkermansia forbedrede insulinresponsen med omkring 29 % i et forsøg, som 32 personer gennemførte [40], men viste derefter ingen samlet gevinst hos 58 personer med type 2-diabetes [41].

Hvorfor der kommer mere

Kun 28,7 % af havbunden er kortlagt efter moderne standarder [1]. Din tarm er et sted af samme slags. Den rummer omkring 38 billioner bakterier, cirka én for hver af dine egne celler, og tilsammen vejer de omkring 0,2 kg (et halvt pund) [2]. Du har færre end 20.000 gener [4]. Et katalog bygget på tarmbakterier fra 1.267 personer fandt 9,9 millioner [3]. Af de 4.644 tarmarter, der nu er registreret, er over 70 % aldrig blevet dyrket i et laboratorium, og 40 % af deres proteiner gør ting, som ingen endnu kan sætte navn på [5].

Så dette er et tidligt kort, og den første velkortlagte kyststrækning er en kur.

Så tilbage til Leo. Ja, en ændring af tarmbakterier har kureret en sygdom, i et forsøg så klart, at det blev stoppet før tid. For ham er glassene med kimchi og bønnerne den del af historien, han kan bruge i dag, og afføringstesten kan vente.

Vores vurdering

Vurderingerne af humør, søvn, energi, hormoner, trang, vægt og blodsukker står i rangeringstabellen ovenfor.

Argumenterne for den anden side: det første forsøg havde 42 personer og ingen blinding, og forsøg, der stoppes før tid, viser ofte en større effekt end senere forsøg.

De to produktforsøg blev kørt af producenterne, og det ene viste en meget mindre fordel end det andet.

Og én kur kan ikke overføres til andre sygdomme. Den samme transplantation gav intet vægttab i tre forsøg.

Hvad der ville ændre vurderingen: et stort uafhængigt forsøg uden gevinst ville sænke den. Et andet randomiseret kræftforsøg, der når sit hovedmål, ville løfte den række til Solid.

Hvad det betyder for dig

• Er C. difficile kommet igen efter antibiotika, så spørg din læge om de godkendte behandlinger med tarmbakterier. Prøv ikke en transplantation derhjemme; donorafføring skal screenes [50].
• Spis fermenteret mad hver dag. Forsøget brugte omkring 6 portioner om dagen af yoghurt, kefir, kimchi, surkål og kombucha, trappet op over 4 uger [11]. Vælg dem, der sælges på køl med levende kulturer. Har du et svagt immunforsvar, så spørg din læge først.
• Spis 25 til 29 g kostfibre om dagen fra bønner, havre, grøntsager, frugt og nødder [12]. Vores artikel om de fem sundhedshåndtag gennemgår evidensen for fibre.
• Tag kun antibiotika, når du har brug for det, og tag hele kuren, når du gør. Nogle tarmarter manglede stadig 180 dage senere [13].
• Vent med afføringstest til hjemmebrug. Den samme prøve fik meget forskellige rapporter [15].
• Har du depression, er et probiotikum en tilføjelse til din behandling med lav risiko og en dårlig erstatning for den [17, 19].
• Vid, at dine tarmbakterier ændrer, hvad du får ud af nogle fødevarer. De afgør, om granatæble giver dig noget urolithin A.

Hvad sker der nu

Større forsøg med donorbakterier sammen med immunmedicin mod kræft er i gang, og det er dem, man skal holde øje med. Vi opdaterer denne side, når de kommer med resultater.

Næste gang i denne serie: et nyt studie om, hvad sukker gør ved dine tarmbakterier, mens du er på antibiotika, og derefter fermenteret mad og afføringstest til hjemmebrug hver for sig.

Et eksempel på et tilskud, der ændrede et tal i blodet uden at ændre, hvordan folk havde det, finder du i NAD-boostere.

Kilder