Børn bevægede sig 45 minutter mere om dagen, da skærmene blev lagt væk

Af David Beckwith

Evidenstjek, 11. oktober 2026. Opdateret 30. oktober 2026.

Påstanden: Tag skærmene væk, så begynder børnene at lege igen, har det bedre og sover bedre.

Vores vurdering: Lovende. I et randomiseret forsøg med 89 familier gav to uger næsten uden skærm i fritiden børnene 46 flere aktive minutter om dagen, og forældrene vurderede deres adfærd som bedre. Søvnen ændrede sig ikke, forsøget var kort, og ingen har gentaget det.

Sam er 35. Det er lørdag morgen, og hans 8-årige datter har siddet med tabletten siden morgenmaden. Han spekulerer på, hvad der ville ske, hvis den kom i en skuffe.

Ville hun gå ud og lege, eller bare sidde et andet sted og surmule?

Børn i et dansk studie brugte omkring 36 timer om ugen på skærme uden for skolen, lidt over 5 timer om dagen [2]. Svaret kommer fra netop det studie, som tog skærmene fra hele familier og målte, hvad børnene gjorde bagefter.

Hvor påstanden kommer fra

Den 10. juni 2024 havde Andrew Huberman besøg af Jonathan Haidt, socialpsykolog ved New York University og forfatter til The Anxious Generation [1].

Med Haidts ord: »Børn plejede at have en legebaseret barndom.« Siden omkring 2010, sagde han, »har vores børn en telefonbaseret barndom«, og den er »simpelthen uforenelig med sund menneskelig udvikling«. Han gav fire regler: ingen smartphone før gymnasiealderen, ingen sociale medier før 16, telefonfri skoler og mere fri leg.

Det meste af hans evidens er udviklinger over tid og spørgeskemaundersøgelser, der sammenligner storbrugere med småbrugere. De viser en sammenhæng. De kan ikke vise, hvad der sker, når man tager skærmen væk. Til det skal man bruge et forsøg.

Forsøget, der tog skærmene væk

Forskere i Danmark fordelte ved lodtrækning 89 familier i to grupper [2]. Familierne havde 181 børn i alderen 4 til 17 år, i gennemsnit omkring 9 år. Den ene gruppe fortsatte som normalt.

I den anden gruppe afleverede børnene og mindst én forælder deres telefoner og tablets i to uger. Tid med tv, computer og spil uden for skole og arbejde blev holdt på 3 timer om ugen per person. Apps til registrering og en måler på tv'et holdt øje med det, og 83 af 86 børn holdt sig til grænsen [2].

Hvert barn bar to bevægelsessensorer dag og nat.

Børnene, der opgav skærmene, var aktive 45 minutter mere om dagen. Børnene, der fortsatte som normalt, ændrede sig med 1 minut. Efter justering for alder var forskellen 46 minutter om dagen, omkring 30 % mere aktiv tid uden for skolen [2]. På weekenddage var den 73 minutter.

Adfærden blev bedre, søvnen gjorde ikke

Forældrene i samme forsøg udfyldte et standardskema med 25 spørgsmål om hvert barns humør og adfærd, før og efter. Problemscoren går fra 0 til 40, og lavere er bedre. Den faldt 1,67 point mere i den skærmfri gruppe, en mellemstor ændring [3]. De største skift var færre følelsesmæssige problemer og problemer med kammerater, og mere hjælpsomhed og deling.

Der følger to forbehold med det tal. Forældrene vidste, hvilken gruppe de var i, og de havde lige gjort noget svært, så de kan have givet milde point. Og de fleste af børnene havde normale scorer fra starten [3].

Søvnen blev målt hjemme med en lille hjernebølgemåler i tre nætter. Børnene faldt ikke hurtigere i søvn og sov ikke længere [2]. Om hvad søvnen gør i en voksen hjerne, se den dybe søvns væskebølger.

Det ene søvnforsøg med helt små børn fandt lidt mere. I England blev 105 familier med småbørn på 16 til 30 måneder fordelt ved lodtrækning i syv uger. Når skærmene blev fjernet i timen før sengetid, gav det lidt mere sammenhængende søvn og færre opvågninger om natten, men gevinsterne var små og kan skyldes tilfældigheder. Nattesøvnen blev ikke længere [4].

To ældre forsøg så på vægt. I San Jose fik 192 elever i 3. og 4. klasse på to skoler enten 18 lektioner i at skære ned på tv og computerspil eller ingen. Efter omkring seks måneder havde børnene, der fik lektionerne, taget 0,45 BMI-point mindre på og 2,3 cm (0,9 tomme) mindre om livet [5]. I Buffalo blev 70 overvægtige børn på 4 til 7 år ved lodtrækning sat til at halvere tiden med tv og computer, eller ikke, i to år. Deres vægt i forhold til alderen faldt mere, og grunden var, at de spiste mindre, ikke at de bevægede sig mere [6].

Endnu et tal fra Danmark er værd at kende. Forældrene opgav også deres skærme, og deres aktivitet ændrede sig ikke [2]. De voksne satte sig bare et andet sted. Børnene rejste sig og bevægede sig.

Så tilbage til Sam. I det ene forsøg, der har testet det, var svaret på hans spørgsmål ja: hun gik ud og legede. På en lørdag, omkring en time mere.

Hvad vi ikke ved

Forsøget varede to uger. Ingen ved, om børnene stadig bevæger sig i uge ti, eller om kedsomheden vinder.

Familierne meldte sig frivilligt, så de ville gerne skære ned. Og grænsen var streng, tæt på nul. Intet forsøg har testet en mildere regel, som én time om dagen.

Haidts største påstand handler om depression og angst hos teenagere. Intet forsøg har taget telefonerne fra teenagere længe nok til at teste den. En gennemgang fra 2024 samlede 102 tidligere gennemgange, der dækkede 2.451 studier. Den fandt, at sammenhængene mellem skærme og helbred var små. Sociale medier og depression fulgtes kun svagt ad, og læsescorerne var bedre, ikke dårligere, når forældrene så med sammen med deres børn [7].

Vores vurdering

Argumenterne for den anden side: et forsøg i ét land, to uger langt, i familier, der selv meldte sig. Adfærdsscorerne kom fra forældre, der vidste, hvad de havde gjort. Og skærme er ikke én ting. En film sammen med en forælder er ikke det samme som tre timer alene med korte videoer.

Regler på papiret er måske heller ikke nok. I Australien blev 197 fritidsordninger fordelt ved lodtrækning til et program med regler for skærm og aktivitet eller til at fortsætte som normalt. Efter 12 måneder var der ingen samlet ændring i, hvor godt ordningerne fulgte retningslinjerne, eller i hvor aktive børnene var. Under halvdelen af ordningerne gennemførte programmet [8].

Hvad der ville ændre vurderingen: et andet forsøg, der finder det samme, eller et, der varer i flere måneder. Et langt forsøg med teenagere, der måler depression, ville afgøre den større påstand, uanset udfaldet.

Hvad det betyder for dig

• Prøv to uger. Det er det, der blev testet, og det er kort nok til, at en familie kan blive enig om det.
• Læg apparaterne væk, i en skuffe eller en kasse. I Danmark forlod telefonerne og tabletterne huset, og næsten alle børn holdt sig til grænsen [2]. Regler alene gjorde ikke meget i Australien [8].
• Gør det som familie. Mindst én forælder opgav telefonen i hver eneste danske familie [2].
• Behold en lille kvote. Forsøget tillod 3 timer om ugen hver til tv, computer eller spil, nok til en filmaften [2].
• Lad døren stå åben. Du behøver ikke planlægge den ekstra time. Børnene i forsøget fyldte den selv ud, især i weekenden.
• Med et lille barn: drop skærme i den sidste time før sengetid, og brug bøger eller puslespil. Gevinsten i det ene forsøg var lille, og det koster ingenting [4].
• Forvent ikke længere søvn, og forvent ikke, at det løser det for et barn, der er angst eller nedtrykt. Er du bekymret for dit barns humør, så tal med barnets læge.

Hvad sker der nu

Det danske hold kører et nyt forsøg, der hedder PeerScreen. Vennegrupper på 13 til 24 år skal skære telefonbrugen ned til én time om dagen i fire uger, og telefonerne skal blive uden for soveværelset. Forsøget måler humør, søvn og aktivitet [9]. Det er det første forsøg rettet mod den aldersgruppe, Haidt bekymrer sig mest om.

Om at bevæge sig mere som voksen, se de fem sundhedshåndtag. Er tiden det, der begrænser dig, så hæver nogle få spurter for fuld kraft om ugen konditionen på omkring ti minutter.

Kilder